Men, det er faktisk ikke mig der har skrevet (andet end introduktionen) og det hele kan læses ovre på Treateds danske blog i indlægget "Aktiv Dødshjælp: Skal det være lovligt?".
Jeg er ikke uenig med noget i indlægget og forfatterne har gjort det godt, i forhold til at vise begge sider af sagen. Lægeforeningen, Det Etiske Råd, Sundhedsministeren, Socialdemokratiet og Alternativet er blevet inviteret til at kommentere, da de nævnes ved navn. I skrivende stund har Lægeforeningen sagt de vil kigge på det, mens resten kun har svaret med automatiske mails.
Hvad der ikke var plads til i indlægget, var min egen personlige historie, som egentlig er ret kort, men fra mit synspunkt heldigvis har et væsentligt kortere forløb end de historier som Lisa Grye Elstorp og Marianne Hansen fortæller om på bloggen.
Kort tid før min mormor døde for mere end 10 år siden sagde min morfar til mig, at han aldrig ville ende sådan. Så ville han hellere dø, for det var ikke en værdig død. Min mormors død var langtrukken.
Jeg ved ikke om min mormor ville have taget imod aktiv dødshjælp, men det er meget tydeligt at min morfar var fortaler, fordi han gerne ville have muligheden selv, hvis det blev relevant.
Og så skal der faktisk ikke mere til at overbevise mig, om at selvfølgelig skal aktiv dødshjælp være lovligt. Det er godt nok mærkeligt at leve i et samfund, hvor staten forbyder døende mennesker at få det overstået på egne præmisser, men i stedet skal trække det i langdrag. Hvorfor mon?
Hvem tjener penge på at holde døde mennesker i live?
Modstandere og fortalere for aktiv dødshjælp vil sjældent snakke om pris, og siger at det må det ikke handle om. Men penge og magt danner holdninger.
Sundhedssektoren (privat/offentlig) får penge for at holde mennesker i live, lidt ligesom at mange mennesker betaler penge til Netto* for at få noget at spise. Hvis folk dør er det skidt for begge forretninger. Netto skal dog konkurrere med alle de andre butikker og får garanteret mere ud af at lave propaganda andre steder og ignorere aktiv dødshjælp.
Farmaceutiske virksomheder derimod, de tjener gode penge når folk er i live, ikke når de dør eller bliver kureret. Palliativ sedering er en ren guldmine: Folk skal fyldes med lægemidler og næring på et hospital. Det er der mange der tjener på.
*Jeg nævner kun Netto fordi jeg selv har arbejdet der og det var en fantastisk arbejdsplads med dejlige mennesker. Kan erstattes med hvilket som helst sted du køber noget som helst.
Hvem betaler for at holde døde mennesker i live?
Læger ordinerer medicin/livsforlængende behandling. Hospitalerne betaler lægernes løn. Staten betaler penge til hospitaler. Staten får sine penge fra skatteydere.
Jeg vil lade jer selv tænke videre, god jul :D
No comments:
Post a Comment