Friday, December 22, 2017

Aktiv dødshjælp

Så fik jeg endelig mulighed for at skrive om et emne, som ligger mig nært: Aktiv dødshjælp.

Men, det er faktisk ikke mig der har skrevet (andet end introduktionen) og det hele kan læses ovre på Treateds danske blog i indlægget "Aktiv Dødshjælp: Skal det være lovligt?".

Jeg er ikke uenig med noget i indlægget og forfatterne har gjort det godt, i forhold til at vise begge sider af sagen. Lægeforeningen, Det Etiske Råd, Sundhedsministeren, Socialdemokratiet og Alternativet er blevet inviteret til at kommentere, da de nævnes ved navn. I skrivende stund har Lægeforeningen sagt de vil kigge på det, mens resten kun har svaret med automatiske mails.

Hvad der ikke var plads til i indlægget, var min egen personlige historie, som egentlig er ret kort, men fra mit synspunkt heldigvis har et væsentligt kortere forløb end de historier som Lisa Grye Elstorp og Marianne Hansen fortæller om på bloggen.

Kort tid før min mormor døde for mere end 10 år siden sagde min morfar til mig, at han aldrig ville ende sådan. Så ville han hellere dø, for det var ikke en værdig død. Min mormors død var langtrukken.

Jeg ved ikke om min mormor ville have taget imod aktiv dødshjælp, men det er meget tydeligt at min morfar var fortaler, fordi han gerne ville have muligheden selv, hvis det blev relevant.

Og så skal der faktisk ikke mere til at overbevise mig, om at selvfølgelig skal aktiv dødshjælp være lovligt. Det er godt nok mærkeligt at leve i et samfund, hvor staten forbyder døende mennesker at få det overstået på egne præmisser, men i stedet skal trække det i langdrag. Hvorfor mon?

Hvem tjener penge på at holde døde mennesker i live?

Modstandere og fortalere for aktiv dødshjælp vil sjældent snakke om pris, og siger at det må det ikke handle om. Men penge og magt danner holdninger.

Sundhedssektoren (privat/offentlig) får penge for at holde mennesker i live, lidt ligesom at mange mennesker betaler penge til Netto* for at få noget at spise. Hvis folk dør er det skidt for begge forretninger. Netto skal dog konkurrere med alle de andre butikker og får garanteret mere ud af at lave propaganda andre steder og ignorere aktiv dødshjælp.

Farmaceutiske virksomheder derimod, de tjener gode penge når folk er i live, ikke når de dør eller bliver kureret. Palliativ sedering er en ren guldmine: Folk skal fyldes med lægemidler og næring på et hospital. Det er der mange der tjener på. 

*Jeg nævner kun Netto fordi jeg selv har arbejdet der og det var en fantastisk arbejdsplads med dejlige mennesker. Kan erstattes med hvilket som helst sted du køber noget som helst.

Hvem betaler for at holde døde mennesker i live?

Læger ordinerer medicin/livsforlængende behandling. Hospitalerne betaler lægernes løn. Staten betaler penge til hospitaler. Staten får sine penge fra skatteydere.

Jeg vil lade jer selv tænke videre, god jul :D

Friday, August 4, 2017

De bedste blogindlæg...

...er dem hvor man selv lærer noget i processen.

Jeg skriver rigtig meget tekst på arbejde, men heldigvis, så er der fra tid til anden andre som hjælper lidt til. Det indlæg jeg gerne vil fremhæve i dag (Sådan beskriver du bedst dine smerter så lægen forstår dig) er hovedsagligt skrevet af Line fra Medeno.dk og så har vi hos Treated.com stillet plads på bloggen og vores grafiker til rådighed. Det er blevet til nogle virkelig gode illustrationer, synes jeg i hvert fald.

Men det som har været fantastisk ved lige netop dette indlæg, var hvor meget jeg lærte om smerter i processen. Selv hvis man som mig sjældent har kontakt til sundhedsvæsenet, så er det faktisk rart at vide mere om smerter. Det giver mulighed for at forstå andres smerte bedre - hvilket nok i virkeligheden er det bedste ved indlægget.

Hyperalgsi - overreaktion på smerter som ikke burde være så smertefulde

Så mit råd til jer: Læs blogindlægget! (Tryk på billedet af den lille søde soldat med en nål i numsen herover).

Monday, June 19, 2017

Stolt af sit arbejde - det er mig!

Generelt er jeg stolt af det jeg laver og stræber efter at levere det bedst mulige resultat med midlerne som nu engang er til rådighed. Nogen gange, så bliver det bare lige bedre og det er tydeligt at mærke i forbindelse med lige netop dette blogindlæg at det er min lyst der har drevet værket.

Indlægget her er egentlig bare for at råbe højt og sige: "SE HVAD JEG HAR LAVET! Er det ikke flot?" for det synes jeg nemlig det er. Det bedste jeg har lavet hos Treated.com indtil videre.

Uden mere omsvøb, så tag endelig forbi bloggen og læs mit interview med Torben som grundet kræft har fået to stomier og er impotent - men ikke lader sig kue grundet impotens eller stomi, det er vildt inspirerende at læse! Han får det til at lyde som om livet er bedre efter sygdommen.

P.S.: Hvis man gerne vil have mere indhold fra min side af, så skal jeg bare prikkes til. Blogging er sjovt, men bedst hvis der kommer noget feedback - hvad kunne DU tænke dig at læse om?

Wednesday, March 29, 2017

Hvad har jeg lavet det sidste års tid?

Det er lige blevet 2017 og jeg har nu været bosat i Storbritannien i lidt over 2 år - det er vidst på tide at jeg får skrevet til om hvad der er sket.

Netto UK
Jeg startede med at arbejde for Netto da jeg først flyttede til UK. Flytningen kom på baggrund af flere ting, men mest af alt så var jobmulighederne i DK simpelthen ikke til at blive. Problemet var kort fortalt at da jeg blev færdig med mit studie, var der 3-400 andre studerende som ligeledes blev færdige på samme tidspunkt, fra samme universitet. Hvis blot 25% har sendt ansøgninger til de samme steder, så har det været rigtig mange ansøgere til knapt så mange stillinger.
Mit job hos Netto i Danmark blev hurtigt til fuldtid og selvom jeg havde en fantastisk chef i Rasmus (og senere Mette), som forstod at udfordre mig, så var det bare ikke det jeg ville med min karriere. Så da jeg hørte at Netto ville tilbage til UK, gav det mening at jeg i det mindste kunne tilføje lidt til CV'et, ved at jeg havde været herovre.
Så pr. d. 6. august 2014 var jeg ikke længere ansat hos Netto DK og startede d. 7. august på job i Netto UK. Det gik meget stærkt og var en kæmpe og yderst spændende udfordring.

Jobskifte
Jeg var glad for at arbejde for Netto UK, men som jeg snakkede med min Store Manager om, så har jeg uddannelse jeg ville begynde at bruge til noget. Mulighederne var enten at komme i træning som Store Manager eller søge noget internt i Netto UK marketing. Så efter en tur til hovedkontoret og en samtale med vores markedsføringsafdeling, blev det besluttet at det var den vej jeg skulle. Desværre blev løftet fra vores marketingansvarlige ikke overholdt og der blev ansat andre i stillinger jeg kunne have haft. På dette tidspunkt var det så også for sent at komme med på forløbet til uddannelse af nye butikschefer - jeg var blevet lovet noget andet, så havde sagt nej tak.
Så skulle der søges noget andet.

Treated.com Danmark - online apotek
Muligvis den helt perfekte stilling for mig. Jeg har som mange vil vide været hos hele tre forskellige Start-Ups som en del af min uddannelse, alle tre i New Zealand. Det var virkeligt lærerige forløb, med enormt meget indflydelse på den daglige drift, design og meget mere.
Hos Treated.com har jeg fået de samme muligheder, men uden nogen form for risiko. Produkterne er måske lidt specielle (receptpligtig medicin), hvilket giver en udfordring i forhold til hvordan vi kan reklamere. Det hele afhænger af SEO, noget som jeg vidste en lille smule om i forvejen, men til sammenligning med hvad jeg ved i da, kan jeg godt se at det var ingenting.
Nu har jeg så mere end et års erfaring med SEO (søgemaskineoptimering) og vil da mene at jeg har godt fat i hvad det handler om. Egentlig er det ret let: Producér kvalitetsindhold, som giver læseren værdi.
Beviset for at jeg "ved" hvad jeg laver, må være Treated.coms danske side, som klarer den rigtig godt. Specielt godt for sider som den om hvor i Danmark man kan blive testet for kønssygdomme. Formularen er ret simpel: Der var ikke nogen rigtigt gode sider om hvor det kunne lade sig gøre - så måtte jeg jo lave en.

Siden er det blevet til en lang række projekter på arbejde, herunder et interview med Klamydia.info, en side hvor man kan lære endnu mere om klamydia og klamydiateste i Danmark, sammen med en række blogindlæg hos Treated, skrevet i samarbejde med forskellige professionelle inden for sundhed, motion og kost.

Nu er det tid til Brexit - indtil videre betyder det ikke noget, men pr. i dag er det officielt og brevet er blevet videregivet til EU. Lad os se hvad der sker...