Friday, September 30, 2016

Billigere studielån - spar penge hver måned!

Spar penge på dit SU-lån

Har du et SU-lån hos Uddannelses- og Forskningsministeriets Styrelsen for Videregående Udannelser? Læs her hvordan du kan spare penge på tilbagebetaling af dit SU-lån hver måned - alt sammen via studielaan.dk.
Du skal ikke engang kontakte din SU-medarbejder på dit uddannelsessted, det hele klares online via studielaan.dk. Du skal bare logge på med NemID.

Hvem kan spare penge ved brug af denne af guide?

Alle de som har et SU-lån der endnu ikke er betalt tilbage. Skal du ikke betale dit SU-lån tilbage endnu så bør du stadig læse med - du kan spare penge i fremtiden.

Har du allerede betalt dit SU-lån tilbage så er det desværre for sent. Vi takker for dit bidrag til at flytte Finansservicecentret (FSC) til Frederikshavn/Holstebro - så kommende generationer af SU-lånere kan lide under dårlige service grundet de mange nye medarbejderes mangel på erfaring.
FSC er den del af Statens Administration der har med SU-lån at gøre.

Hvad koster det?

Ingenting, det er ganske gratis. Alt du skal gøre at logge in på studielaan.dk og trykke på et par knapper.

Hvad skal jeg bruge?

Internet, dit NemID og 5 minutter.

Hvorfor opkræver Statens Administration 5 kr. i opkrævelsesgebyr?

Statens Administration tjener som sådan ikke penge på at yde SU-lån. Medarbejderne finansieres derfor gennem gebyrer, som f.eks. hvis du betaler for sent samt deres mere stabile indkomst: At opkræve 5 kr. hver måned i opkrævelsesgebyr - selv hvis du opsætter automatisk betaling eller betaler med dit Dankort online.

Sådan sparer du 5 kr. i opkrævelsesgebyr hver måned


  1. Log ind på studielaan.dk
  2. Vælg "Udsæt og beregn"
  3. Vælg dit SU-lån og gør som på billedet under listen her
    1. Vælg "Én betaling årligt"
    2. Udsæt lånet så langt som muligt
  4. Tryk på "Bestil ændringer"


Hvad hvis jeg ikke betaler mit SU-lån tilbage inden for 1 år?

Så skal du igen betale 5 kr. i måneden i opkrævelsesgebyr. Det er muligt at du vil kunne spare igen senere hvis du genoptager eller igen starter på en SU-berettiget uddannelse og derefter igen skal til at betale tilbage.
Du kan udsætte lånet flere gange (kunne jeg i hvert fald). Så det kan du forsøge dig frem med og undgå gebyrer i længere tid.

Findes der billigere løsninger end SU-lån?

Nej. Rentemæssigt er SU-lån et af de bedste lån i verden. En mere fyldestgørende gennemgang af denne påstand hører til i en blogpost for sig selv. Men hvis valget står mellem et billigt SU-lån og et hvilket som helst andet lån, så betal din anden gæld af først og vend tilbage til SU-lånet når al anden gæld er afviklet.

Hvilke konsekvenser får det at jeg ikke betaler de 5 kr. i opkrævelsesgebyr for mine SU-indbetalinger?

Statens Administration er i stor udstrækning finansieret af disse gebyrer. Hvis alle kender dette lille trick og får betalt deres SU-lån tilbage hurtigere, så kunne det være de droppede gebyret og fandt en anden finansieringsform. Men det er vidst ikke helt sandsynligt.


VIGTIG INFO!

Husk på at dit SU-lån stadig trækker renter så længe det ikke er betalt tilbage, så få det gjort når du kan. Betal alt andet gæld tilbage FØR dit studielån.

Tak for et fedt blogindlæg!

Det var så lidt! Send links, del, like og spred ordet. Det er muligvis ikke fedt at have SU-gæld, men scor noget karma og fortæl dine venner om det.

No comments:

Post a Comment